Vi er stolte over at meddele, at det nu er muligt at kåre den første GRUSKONGE og -DRONNING på GRUSTONS.CC! 🎉
Det første kongerige, hvor denne ærefulde titel kan opnås, er på GRUSTONS.CC’s hjemmebane: Amager!
Hvad skal der til for at blive kronet? Det er simpelt – du skal blot sikre dig flest kongekroner på de udvalgte segmenter. Så find din indre gravelkriger frem og gør dig klar til at erobre tronen!
Vi holder løbende øje med magtbalancen i kongeriet Amager og vil rapportere, hvis de nuværende royale bliver udfordret og risikerer at blive væltet af tronen. Hvis vores tøjbeholdning tillader det, er der endda en eksklusiv GTA-jersey på højkant til den, som sidder på tronen til Sankt Hans.
Den nuværende GRUSKONGE, Morten Holm, sidder trygt på tronen med 4 ud af 7 mulige kongekroner. Men tør nogle udfordre ham, eller virker det for uoverskueligt?
Titlen som GRUSDRONNING er endnu ikke blevet udnævnt, da der simpelthen er 7 potentielle dronninger, som hver har én krone. Hvem bliver den første til at række ud efter tronen? Det er en spændende tid i Amager-kongeriet, og vi følger nøje med i, hvordan magtbalancen udvikler sig.
Så lad jagten begynde, og del gerne din feedback med os på megetmere@grustons.cc. Vi er altid åbne for at forbedre og optimere vores koncept. Lad os se, om det her format virkelig kan noget i virkeligheden, eller om det bedst fungerer oppe i vores hoveder! 🤔💭 #GravelRoyalty #ClaimTheThrone
