Påskeferie i Småland

Påskeferien bød på 5 dages hytte ophold i Småland med svigerfamilien. Der var booket en hytte midt i næsten ingen ting med smukt landskab, egen sø og gåruter lige udenfor døren. Og så er Småland – ligesom resten af Sverige – leveringsdygtig i nærmest uendelige netværk af grusveje, som guider en gennem terrænet. Buddet er, at Sverige må være verdens største legeplads for grus entusiaster.

En af de uendelige grusveje i Småland
Arbejdshesten får et hvil ved en stille skovsø. Den blev kørt hårdt!
På gåturene blev der også trådt til, som skabte splittelse i feltet 🙂

Jeg havde kigget lige på ruter hjemmefra. Det viste sig så, at vi var i et andet område af Småland end jeg troede. Detaljeorientering ikke er min stærkeste side. Det var til gengæld en oplagt mulighed for at afprøve Stravas rutefunktion. Forrige sommer testede jeg den et par gange i Italien uden særlig stor succes.

Stravas ødelagt heldigvis ikke påskeferien i Småland. Jeg fik kørt tre super ruter på henholdsvis 45, 30 og 85km. Den eneste tvivlsomme element på de tre ruter var den længste. Her have jeg justeret ruten, så den gav mulighed for en kaffe ved McDonalds i Växjö. Men hey, kaffen var god 🙂

Jeg tror Stravas ruteforslag fungerer lidt ekstra godt i Sverige, da der er et nærmest uendelige antal grusveje at vælge mellem. På trods af skiftende underlag, er de generelt i god stand. Fra det fineste nærmest asfalt hårdt grus til mere robuste overfalder med større skærver af sten. Risikoen for at lave en dårlig grusrute er simpelthen bare lavere end så mange andre steder.

Er du presset på planlægningstid er det værd at give Strava’s rutefunktion et skud… men tænk hvor hvor du beder den lave en rute.

GTA debut og ekstra power!

Herudover var det også den uofficielle debut for GTA-tøjet. Det var helt crisp og føltes som at trække et lag af ren power på. Det kan lyde mærkeligt, men der er noget om, at nyt tøj lige giver et ekstra boost på cyklen – næsten som om det smider 5% oven på FTP’en.

Når man først er klædt på til succes, skal det selvfølgelig fejres. Så turen i det nye tøj blev naturligvis markeret med en upoleret kongekrone. Med det kan man sige, at GTA-eventyret er så småt skudt i gang. Det er bare med at se, hvor meget mere power det nye gear kan bringe med sig på de kommende ture 🙂

Her ses en upoleret kongekrone, et Strava Segment, der endnu ikke har været udfordret af seriøse grusentusiaster. Det er en af de kongekroner, der indsamles næsten ved et uheld. Derfor nyder den ikke den samme hæder og anerkendelse som de mere udfordrende segmenter.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *