Den 14. april 2024 blev en stor dag for GTA – Grustons Amager. Jeg tog udfordringen op i Dirty Sunday, selvom det “kun” var på den korte motionsdistance (80 km). Men hey, lidt grus er bedre end ingen grus, ikke sandt?
Højdepunktet i løbet kom allerede under masterstarten, hvor en rytter pludselig fik øje på det nye tøj og udbrød: “Hedder klubben du kører for “Grustons Amager”? Det er det fedeste navn, jeg nogensinde har hørt!”. Tak for det kompliment!
Herfra kunne det næsten kun gå ned ad bakke. Kort inde i løbet fejlbedømte jeg en ”mudderpassage” og fik en flyvetur udover styret. Bortset fra at jeg mistede mine solbriller i mudderdybet, slap jeg heldigvis billigt fra styrtet.
Til Dirty Sunday endte jeg i dagens hug sammen med to andre ryttere, Thomas og Sylvester. Der var god stemning hele vejen rundt og alt i alt var det sgu en fed dag på cyklen. Relativt tidligt begyndte jeg at tænke, at hvis jeg bare kan undgå at blive sat inden kilometer 60, så burde jeg kunne køre alene til mål og holde de andre ryttere bag mig. Det gik heldigvis ikke så slemt og jeg kom med hjem til stregen… som sidste mand i gruppen.
Fem hurtige om Dirty Sunday
Organisation og Afvikling: Dirty Sunday var velorganiseret og stævnepladsen fungerede perfekt. Eneste lille bitte minus var manglen på strips til numrene ved afhentning. Men det er en lille detalje i det store billede. Dirty Series og Copenhagen Cycling Club er gode til at lave SoMe-ballade om løbet i månederne og ugerne op til. På en underlig måde er det med til at gøre løbet til noget, der fylder mere end blot én dag i april.
Terræn og Omgivelser: Ruten bød på forskellige underlag med mange sving og enkelte single-tracks. Dog ikke noget, som bevægede sig uden for begrebet ”gravel”. Ruten var godt opmærket og nem at navigere. Der var et par fejlmarkeringer, som sikkert skyldtes nogle af “skovens gæster”, der ikke er så glade for at dele skoven med andre.
Atmosfære og Fællesskab: Stemningen var god og afslappet og det var tydeligt, at både arrangørerne og deltagerne nød dagen. I forhold til licensløb, så tiltrækker gravelløb en bredere vifte af ryttere. Det mener jeg, bidrager til en mere en positiv og inkluderende atmosfære.
Hvis resultatet ikke blev som forventet for de konkurrencemindede ryttere, er min fornemmelse, at de til et gravelløb har nemmere ved at tænke ”Satans…! Men fed rute, smuk natur, god rute og dejlig stemning i målområdet. Det var egentlig en fed dag.”. Den følelse er svære at købe ind på, hvis man er skuffet over resultatet ovenpå ti omgange på en kedelig asfaltrute til et licensløb. Det er i hvert fald min erfaring.
Efterløbsoplevelse og Faciliteter: Alt var tip-top fra start til slut. Faciliteterne var i orden, og stemningen var høj efter løbet. Hat tip til Sponz MTB for at ligge område og lokale til. På en blæsende dag var det rart at kunne gå ind og få lidt læ.
X-Factor: Dirty Sunday havde på den lange distance et af de stærkeste felter i år. Der var lokket noget tungt artilleri ud på startstregen. Det er cool at kunne deltage i et ”motionsløb” og så faktisk måle sig op mod nogle af de allerbedste.
Der var ét men ved Dirty Sunday. Både den korte og lange rute gik forbi Søborg Sø. Her har jeg de sidste 2 år forsøgt at få fingrene i en kongekrone uden, at det er lykkedes. Jeg frygtede kongekronen ville blive endnu svære at få fat i efter løbet – heldigvis var sidevinden på min side og ingen fra løbet gik hjem med en kongekrone fra Søborg sø. Det glæder mig 🙂
