Så sidder jeg så lige der igen, og ser på en eller anden bike-packers turbeskrivelse og drømmer mig ud af hverdagens grind. Jeg ser en eller anden persons velproducerede cykelrejsefilm på YouTube, og drømmer mig ud i landskaberne og ud i friheden. Det er som at grusvejen, altså bare billedet af en lang grusvej der forsvinder i horisonten bliver et symbol eller ligefrem en internalisering af eventyr, frihed og autentisitet. Altså flere af de elementer, som er så vanskelige at sætte ord på, men som jeg tror mange cykelryttere forbinder med stor motivation og magi, hver gang vi klasker røven i sadlen og pedalerer afsted.
Det er en kølig morgen, men det er lykkedes os at samle fire gæve fartyper med hang til cykeloplevelser. Jeg er faktisk den eneste af os, som kender alle de tre andre, så det er første gang de andre tre møder hinanden og cykler sammen. Det skaber lidt ekstra nysgerrighed og snak der på havnen, hvor vi vist alle står og fryser lidt. Jeg fryser i hvert fald – for jeg er tynd som en pind, og ser hakket ud, eller hvordan folk ellers siger det i cykelmiljøet – og det er jo en af de fineste komplementer man kan få fra sine cykelvenner.
Men nu står jeg så her på havnen i Helsingør sammen med tre af mine venner en kølig lørdag morgen i juli. Vi har parkeret bilen på en villavej og venter på færgen med vores gravel-cykler, for det koster kun omkring de 90 kroner for en returbillet at komme over Øresund med sin cykel. Vi er iklædt vores lækreste gravel-uniformer. Vi vil gerne se lidt skarpe ud i klunset og sende de rigtige signaler. Det er en balancering mellem æstetik, ikke up-scale, lidt afdæmpet, men med esoteriske detaljer og uovertrufen funktionalitet og noget mere sikkert. Ikke for at imponere, ret meget, eller for at stikke ud, ret meget. Måske for at vise at vi er ”gravel” og hører til i flokken.
Nuvel, så kører vi afsted og noget af det som jeg nogle gange bliver lidt forvirret over, når jeg er på ”tour”, er faktisk det der med at finde ind og ud af byerne. Her er tusindvis af stier, veje og velmenende skilte med påbud og muligheder. Men ruten er lagt hjemmefra og gpx-filen er download’ed til vores respektive digitale cykel-devices. Vi finder ud af Helsingborg-labyrinten og fortsætter ca. 25 km østpå ad mindre landeveje til Åstorp ved Söderåsen.
ige ved Tingvalla-hytten, uden for Åstorp, starter der simpelthen et grusparadis af, hvad der kan virke som, uendelige grusveje, stier, hårnålesving og stigningsprocenter, som virker særdeles udanske (=stejle).
Vejret er til den ustabile side, men det gør ikke så meget, for vi starter med et frisk bakkesprint op af Tingvallabakken – 400 m med 7,2%. Så er vi ligesom i gang og hurtigt har vi lagt vandrelaug og hundeluftere bag os. Vi bliver omsluttet af skov, gran, fyr, bøg med flere, som bølger hen over os og suger os ind i åsen. Forbi Maglabykärr, et opdæmmet moseområde, og ind i løvskoven igen.
Jeg kører og tænker, at det er ret vildt, at jeg allerede har en følelse af at drøne rundt i en øde vildmark, selvom vi jo kun er omtrent 30 km fra Helsingborg og måske bare nogle hundrede meter fra nærmeste hus. Men jeg er sikker på, at det hus som vi kommer til som det første, må være et rødmalet træhus, sådan super svensker-agtigt.
Grusvejene leder os tværs over åsen og ned af en lang super hurtig grusvejsnedkørsel. Vi kører så hurtig at jeg føler jeg bliver nødt til at gå i bøjlen og holde lidt igen på bremsen i de kurver der er på vejen, når vi forsigtigt presser cyklerne på det løse underlag med 70+ km/t. Vupti, så bliver vi skudt ud af skoven og ud over markvejene ned mod Maglaby. Grusvejene fortsætter og det gør snakken også, ligesom jeg håbede.
Jeg havde på forhånd haft lidt sommerfugle i maven over, om vi nu alle kunne finde ud af det sammen, eftersom jeg jo var den eneste der ligesom kendte alle, og muligvis skulle være kimen i teamet. Heldigvis var det nogle af de stærke fælles værdier der udgjorde kimen, vores fælles passion for grus, fællesskab og oplevelser.
Åsens nordside har ret stejle stigninger og dem kurtiserede vi med flere gange, før vi kom til den sagnomspundne Kopperhatten, med sublim udsigt ud over Skäraliddalen og de umiddelbart endeløse skove i Sverige. Kopperhatten kan også nås i bil og i bus, ligesom naturområdet nede ved Skäralid. Det er faktisk lidt spektakulært og forståeligt nok et svært populært turistmål – også for cykelturister. En af de helt store attraktioner, i hvert fald for os cykelturister, er Serpentinervägen. Med sine 2,08 km, 114 hm og 5,5% i gennemsnitlig stigning er den på Strava kategoriseret som en kat. 4 stigning.
Ingen af os nåede imidlertid Stravas eftertragtede kongekrone eller pokaler på Serpentinerbakken, men måtte nøjes med at opleve en smule bjerg-mode og kikkertsyn gennem de fem hårnålesving. Det var fedt at tømme tanken og grave lidt dybt op af bakken. Jeg kunne mærke, at jeg efterhånden havde brændt kalorierne fra færge-croissanten af.
For mit vedkommende blev de næste kilometer kørt på de sidste dampe og på duftstofferne fra bageren i Røstånga – Fenix konditori og café. Vi fortærede med stor appetit sandwich, kaffe, kage og refill på kaffen – serveret på svensk med skånsk accent.
Efter ca. 100 kilometers paradisgrus på åsen, nærmede vi os igen Åstorp og nu skulle vi ligesom bare æde de sidste 25 km tilbage til færgen. Da vi slog os ned på en fortovscafé i Helsingborg, var det med brede smil og ristede stænger. Vi havde oplevet et eventyr, måske ikke det største og mest spektakulære. Men det var en af den slags ture fuld af indre fotografier, stemninger, smil og syrestænger. Den slags oplevelser som brænder sig fast på indersiden af foret og med jævne mellem kan trækkes frem i ”the daily grind”. Et åndehul med puls og kammeratskab, som absolut er inden for rækkevidde på en enkelt dag med gutterne.
Fakta:
Distance: 155 km
HM: 1900
Tid: 6-8 timer cykling. Ca. 20-30 minutter transport med færgen i hver retning.
Vand: der er muligheder for at få vand flere steder, på gammeldages vandpumper ved shelters, eller ved nogle af de små byer man kører igennem , fx Røstånga.
Færgebillet mellem Helsingør og Helsingborg koster ca. 90 kroner med cykel tur/ retur.
